Jonas Emil Ellekær Karlsen: Wow første blog i meget lang tid... har ikke helt haft overskud til at skrive, men nu hvor jeg har mere brok på hjertet så er jeg klar ved tastaturet. min titlen nok indekere så handler det om musik anmeldere som burde gennembores analt med muggen, forstenet brød. Som de flereste ved så høre jeg Tool og har fået Hansi og Lille Neger med i denne, nærmest religiøse, sekt. Nogen vil måske argumentere imod denne, såkaldte, påstand.
Anyways, nu til titlen. De fleste af os kender nok det, at man lytter til et band som har et støre budskab end "i'm burnin' up, burnin' up for you, baby", men når man kigger rundt efter anmeldelser af bandet forskeldige albums finder man altid en eller anden nar, fra et støre magasin. Som kritisere bandets musik for ikke at være mainstream nok, at være for langt, at havde dårlig lyrik osv. men i virkelig heden er det fordi idioten ikke har den samme baggrundsviden om bandet eller bare bare ikke har analyseret teksten. Jeg læste en anmeldelse af Tools nummer: Lateralus hvor skribenten brokket sig over at der var for mange slag på gulvtammen i nummeret. I sådan nogen tilfælde for man lyst til at tag til USA eller hvor den nar bor, for at banke ham med hans egene, afrevne, kønsorganer... eller forklare ham at det er fordi at Lateralus bla. er bygget op omkring fibonacci, så stavelserne i teksten og trummeslagerens rythme følger fibonacci tabellen.
For at konkludere et eller andet i denne her endeløse strøm af beef så er det vel at man skal høre det fra en forbruger som selv syntes det er fed musik og hvorfor han/hun syntes det, og ikke fra en anmelder der har hørt albumet igennem EN gang og så kasseret der fordi han ikke fatte en skid af hvad sangende betød og ikke gad tjekke det på nettet.
Jonas Emil Ellekær Karlsen.
Opslag
