Forstyrrede tanker og en lille mail til lærerne.

Nå, så sidder man igen og burde sove men vi alligevel gerne skrive blog. (Bare rolig jeg er ikke så tidligt oppe, jeg er simpelthen bare ikke gået i seng, eller jo det er jeg men jeg har ikke lagt mig til at sove) Så der gør jeg, det er nemlig på grund af demokrati jeg kan det. Demokratiet har skabt frihed i Danmark så der er ikke love for den slags. Der er jo selvfølgelig de mest basic love som grundloven og den slags, men de er jo mere som nogle overordnet ordensregler så folk ikke render rundt og hala-slagter hinanden som de nu har lyst. Men det jeg rent faktisk havde tænkt mig var at lægge min brev til lærerne ind på bloggen. Sagen er jo sådan at jeg blev sendt hjem fra min efterskolen på en lille tænker her i fredags. Det er jo så blevet til en ret stor tænker for jeg har tænkt ret meget, lidt for meget.

Sådan hvor den ene tanke lige pludselig fører videre den til anden og så sidder du og planlægger et mord/røveri og derefter hvordan du så vil flygte eller slå dig selv ihjel. Ja nu skal i ikke tænke fuck en forstyrret dreng der sidder og har morderiske planer og selvmordstanker, sådan er det jo ikke (eller jo lidt sådan set men vil ikke stå ved det.) (eller i kan tænke hvad i nu vil, nu jeg er lidt 2-pac/2-Pac/2Pac/2pac/Tupac (ved sku ikke hvordan han selv helst ville have det, men det vidste han sikkert heller ikke selv) og citere ham ordret "Cause a nigga like me don't really give a fuck". Ice cold nigga, (bare rolig jeg er sort så jeg må gerne sige nigger eller på gangsta(sk) nigga)

Ja rigtig mange parenteser bliver selv mega forvirret og skriver det jeg ville skrive ind et forkert sted. Men nu er det jo ikke nogen dansk opgave så jeg må gerne skrive som jeg nu har lyst til, det er nu meget rart, så vil jeg gerne skrive men med det samme jeg skal følge sådan nogle regler altså en genre, bestemt form for skrivemåde eller sådan noget så mister jeg ligesom lidt af lysten. Det er bare ikke det samme, og med mindre det er en fristil hvilket det er alt for sjældent. (fordi folk er så proppede med tegnefilm og reklamer at de er fuldstændig inspirationsløse.) Så kan man heller ikke skrive om hvad man nu har lyst til og det er endnu værre end at skulle skrive på en bestemt måde, eller grammatisk korrekt.

Nå men nu tror jeg at jeg lige vil lægge det der brev ind også nok lægge mig til at sove, kan hører resten af huset står op nu for at tage på arbejde og i skole. (uha)



Til alle lærere på Rantzausminde Efterskole.

Jeg vil gerne have lov til at skrive denne mail til jer så jeg kan argumentere for min sag.

Jeg var mildest talt overrasket over måden denne sag er blevet tacklet, og endnu mere overrasket over konsekvenserne af det vi gjorde. Det vi gjorde kan selvfølgelig ikke retfærdiggøres på nogen måde og det prøver jeg heller ikke på. Men vil gerne have lov til at forklare det fra hvis ikke vores, altså os der var indblandet så i det mindste mit eget synspunkt.

Jeg håber at i forstår at det ikke var ment som en krænkelse af Selma eller som et overgreb som det også er blevet kaldt. Det var ment som en grov joke, en så lidt for grov joke. Jeg vil så sige at når man tager det som det var ment, så synes jeg ikke det er grund til udsmidning og der er vist rigtig mange der deler samme mening. Jeg håber at i lærer forstår hvad jeg mener og kan se at der ikke er nogen grund til udsmidning.

Jeg har helt klart fået mig en forskrækkelse over denne episode, kan slet ikke forestille mig ikke at skulle gå på Rantzausminde Efterskole længere lige pludselig. Det gik først rigtig op for mig her fredag aften hvad der kunne ske og ville slet ikke tænke på konsekvenserne af det jeg havde gjort det i værste tilfælde. Så jeg vil da sige at jeg har lært noget af det her, og håber virkelig i beslutter der er grund til at jeg kan fortsætte på skolen. Vil gerne lige slutte af med at sige undskyld til skolen og til Selma igen, det var for groft og en meget skidt ting at gøre. Og jeg fortryder det meget men kan ikke lave om på hvad der allerede er sket, bare det var sådan.


Jannick van Kleef E. Madsen – 06.10.08


Det var hvad det blev til, håber det måske kan gøre en smule. Men jeg vil holde mig optimistisk for ellers falder jeg aldrig i søvn men istedet lægge sygelige mordplaner osv.

Håber vi ses snart.

Jannick over and out.