I dag har været en oplevelsesrig dag, i den mindre kategori.
Jonas og mig har været ude og rasle med bøssen. Vi har nemlig været ude og samle ind for Redbarnet sammen med en masse andre der valgte at blive på efterskolen her i weekenden.
Det var som sagt Jonas og mig (Jannick) der var ude og gå. Vi blev tildelt et område af en mindre militærleder lignende gut (både i udseende og i tale) der hed Michael. Som stod for ”koordinationen af Svendborg området”.
Nå men vi skulle så til Tved, et område der hører til Svendborg bestående af rækkehuse, almindelige huse og en Brugsen så vidt jeg så. Da det var for langt at gå hen til ville vi blive kørt, så vi står ude på gaden nedenfor det kontor vi lige er blevet ”briefet” i. En kæmpe, stor tyk mand, med klamt gråt skægt en 4 cm langt, spurgte om nogen skulle til Twæ. Jonas som jo bare er Jonas registrer ikke noget ( det var jo også mig der var den ansvarlige for det formelle i gruppen). Jeg selv bider mig ikke rigtig fast i at manden rent faktisk talte dansk, og spurgte om nogen skulle med til Tved. (Gætter på det er et stumt d så det bare bliver til noget der heddder Tve.) Men man er jo ikke helt tabt bag en sporvogn så jeg spørger om han mener Tved og ja de gjorde han. Så af sted vi tog til Tved.
Vi oplevede ikke noget virkelig bizart eller skræmmende som der ellers er stor chance for at gøre når man banker på samtlige huse ude i en lille by. Men der var da nogle sjove episoder som da vi bankede på døren hos en gammel dame der råbte ”Hvem er det?”(grøn cecil hoste) (Red; Grøn Cecil - en cigaret med mellem stærk tobak og uden filter) vi svarede noget med Red Barnet eller lign. (grøn cecil hoste) Men hun råbte bare igen ”Hveem er det?” Vi svarede igen Red Barnet, men da der så ingen respons var udover en meget skræmmende hoste skyndte vi os at smutte igen.
Jonas Emil Ellekær Karlsen: Endnu en sjov oplevelse var, da vi bankede på hos en ældre dame, med så meget hængende hud ved kæbe partiet, at jeg troede hun havde nosser der. Hun spørger hvad vi vil, og vi svare at vi er fra Red Barnet. Det er ikke før hun står og fordøjer hvores indput, at jeg opdager at hun har en arm i gips og tis på tøjet. Hun ryster på hoved så hindes "nosser" dingler og siger "Nej... nej" vi svare, venlige som vi er, tak for hjælpen alligevel går. Men da hun lukker døren kikker vi på hindanen og stopper 14-15 folder for Red Barnet ved i hindes postkasse.
0 kommentarer:
Send en kommentar